Thursday, April 17, 2008

Barsel og baby Otto..

Hejsa alle 06V4'ere..
Gad vide hvor meget i blogger, har været inde og læse lidt på jeres, det lyder spændende med de forskellige praktiksteder..
Ville bare lige sige hej og fortælle lidt om Otto til dem der har lyst...(hvis der da stadig er nogle der læser herinde..?? - men det vil jo vise sig...)
Otto kom til verden 16 februar (dagen efter min egen fødselsdag) efter 12 timers vanvittige veer, da han lå som stjernekigger inde i maven og derfor battede veerne ikke rigtigt....-av av av.. Han nåede dog at vende sig inden afgang, og blev født på 11 minutter... Desværre sad noget af moderkagen fast og Otto måtte derfor ligge på sin fars mave, da mor blev kørt på operationsbordet kort efter fødslen...-det var lidt hårdt!
Vi endte med at være på sygehuset i 14 dage, efter et uheldigt forløb med brystbetændelse, høj høj feber, amning der gik rigtig skidt, og til sidst en infektion i livmoderen så jeg fik morfin og antibiotika intravenøst...-det var en rigtig hård omgang og fik endnu en uge hjemme med antibiotika i pilleform...! Jeg var så træt og smadret til sidst at amning gik helt i vasken og måtte tage den hårde beslutning at Otto skulle have flaske, så nu ikke mere mælk i babserne men økologisk erstatning i flaske...! Hård beslutning, men den rigtige på det tidspunkt..-og så må man jo se på de fordele der er ved at have et flaskebarn...
Otto er nu 9 uger gammel og STORtrives...-han er glad og smiler til hele verden og er en ordentlig bøf...-han forstår at tage fra når der bliver serveret og har allerede rundet de 6 kilo... :o) dygtig dreng.. Han er indtil videre en nem dreng, der kun er utilfreds hvis han har noget at have det i...-men så kan han tilgengæld også sige til :o)
Jeg er efterhånden også helt ovenpå igen, selvom det tog laaaaang tid...-og nu nyder jeg at gå herhjemme med den lille guldklump!
Jeg sender jer alle en tanke og glæder mig til at se jer i næste indkald...-så må i møde Otto!
Stine, nu med baby.

Wednesday, February 13, 2008

Praktik....

Så endte den (forbandede) blog alligevel med at gøre sig nyttig...-har flere gange været inde og læse folks indlæg fra de forskellige nye praktiksteder.. Det er faktisk rigtig fedt lige at kunne følge med i hvad i laver og hvordan det går.. Tænkte så at jeg jo også lige kunne skrive et indlæg - ikke at jeg har en skid at fortælle, men bare lige for at markere mig HALLO jeg er her stadig "I'm watching you..." :o) Ej, jeg er da nok også den med mest tid lige for øjeblikket, kan forestille mig at tiden bliver brugt fuldt ud de forskellige steder (puha kan slet ikke forestille mig at skulle være i praktik nu...-men på den anden side kan heller ikke forestille mig at ha' en baby lige om lidt...)
Nå men som i nok kan forstå er der stadig ingen baby her, havde jo termin i søndags, men han er åbenbart ikke typen der kommer til tiden (- fashionable late?)...-men det giver altså ikke point her ved den prustende højgravide...-jeg vil gerne snart have ham ud og selvom tanken om fødsel skræmmer mig sindssygt, så skræmmer det mig endnu mere hvis han skulle ske at blive derinde for altid???!!!! Nej, jeg savner min krop (ikke at jeg overhovedet kan huske at den har set anderledes ud).. -og så sover jeg ikke særlig godt da jeg er en kæmpe elefant og så kører tankerne ret meget omkring den der fødsel... Det er sådan set mest den der fylder, det er stadig meget surrealistisk at den ender med et barn - vores barn...(bare han nu er sund og rask..) kan i øvrigt lige indskyde at jeg var til jordemoder i går og da skønnede hun ham til 4100 gram..-hvilket er en ret pæn kampvægt, så nu kan han bare komme an kan han... :o)

Nå, hvis i stadig hænger på så er det flot, dette indlæg blev vidst længere end regnet (og så har jeg ikke engang fået ungen endnu...)

Håber alle trives i deres praktik, jeg tænker på jer og følger med..
Knus fra en snarligt-fødende Stine.

Friday, May 18, 2007

Pædagogisk forløb

Så er jeg tilbage med nyt indlæg her på bloggen, det er vist også noget tid siden, men sådan går det jo når der er nok at lave.. Har lige læst de nyest indlæg på bloggen, og synes det er ret interessant at både Maria og Tina nævner det med at "tage arbejdet med hjem".. Det har jeg også tænkt over, synes også jeg bruger meget energi på det herhjemme fordi tiden ikke rigtig er til det på institutionen.. I den institution jeg er i, er der i vuggestuen (2 stuer) lige blevet sparet 15 timer væk, lederen er blevet sygemeldt (min vejleder er souschef, og må derfor træde ind som leder..), så der har ikke været megen tid til vejledning.. Udover det, er personalet enormt presset, der har været meget sygdom, så det gør selvfølgelig at man skal rende det hurtigere, for der er jo ikke råd til vikarer....!! (Så er det man overvejer OM det virkelig er pædagog man vil være... Det er eddermagme dårlige vilkår for tiden...puha)
Nå, men jeg er gået i gang med mit pædagogiske forløb, har brugt meget tid på at forberede det, og har nu haft første "session".. Jeg har valgt at kombinere mit forløb med nogle af de ting der fylder meget i institutionen. Der arbejdes på at få et såkaldt "grønt flag" som er en tilkendegivelse på at institutionen arbejder meget med og i naturen, hvilket så selvfølgelig skal dokumenteres hele tiden.. Institutionen ligger i meget lækre omgivelser ude midt i skoven, så det var jo oplagt at lave et forløb hvor jeg kunne bruge omgivelserne, og så kombinere det med "grønt flag" og læreplaner.. Så jeg har afsat nogle dage hvor jeg (og en medhjælper eller pædagog) tager på tur med 5 af de ældste børn (jeg er jo i vuggestue), og så har jeg lavet et "program" for hvad jeg vil have fokus på den pågældende dag. I onsdags havde jeg fx. fokus på motorikken, og søgte så derfor stejle skrænter, store træstammer, åbne pladser mv. hvor ungerne kunne få udfordret deres motorik, på en god måde... Det gik fantastisk...-vi var knapt nået ud af institutionen før det første barn havde fået næseblod.......-men det må man jo tage med, og vi havde selvfølgelig lommeletter med det samme formål!! Men ungerne reagerede som planlagt, de hoppede, trillede, løb, klatrede, græd, grinede og bedst af alt, de fik prøvet nogle grænser af og de turde...-fedt fedt.. Jeg tog en milliard billeder, og da vi kom tilbage til inst. skrev jeg lidt til hvert billede og hang ud til forældrene som dokumentation. Udover det eksterne dokumentation til forældrene, er planen at jeg også udfylder læreplans-ark for hver gang, hvor jeg beskriver aktiviteten og skriver lidt om hvordan aktiviteten bidrager til, sociale kompetencer, natur & naturfænomener, sprog, kultureller udtryksformer og værdier, krop og bevægelse, og barnets alsidige personlighedsudvikling.
Næste gang i forløbet, har jeg fokus på sanser, vi skal indsamle blade, blomster, og dufte til dem, lytte, se, smage, røre osv. Gangen efter skal vi på insekt-jagt... Jeg har skrevet en masse om mine intentioner osv. som jeg ligger i min offentlige portfolio....-på et tidspunkt!
Nok for denne gang.
Go' kristi-flyve-dags ferie...

Saturday, April 28, 2007

Ny uddannelse?

I fredags havde vi i min praktik institution, besøg af en studerende fra Viborg der lige har overstået sin øvelsespraktik (hun startede i august) og er tilbage på seminariet nu.. Hun fortalte at de på Viborg havde fået at vide at de skal vælge om de vil på den nye uddannelse eller om de vil blive på den "gamle".... Gad vide om vi også skal det??
Go' weekend, og vel mødt på mandag!

Wednesday, April 25, 2007

Er jeg da for fanden ingenting vÆrD?

Puha, efter et kig på bloglines, vrimler det jo med nye indlæg efter Maries opråb i går, så jeg føler mig lidt presset til også at skrive en lille en.. Dejligt at se folk igen, glæder mig allerede til indkald mandag igen..
Så her er lige en praksisfortælling fra det virkelige liv (nærmere betegnet fra Laven...(hvor jeg bor)) Jeg har fundet mit drømmehus og eftersom jeg allerede har indrettet det og lavet (lidt) om (dette foregår i mit hovede...), gik kæresten med til at besøge vores kære bank i håb om at de syntes vi var flere millioner værd............... Vores (nu ikke længere SÅ kære) bankrådgiver regnede på tallene og måtte desværre meddele os at vi ikke var mere end 800.000 værd.....? Nedslået gik jeg derfra og satte (selvfølgelig) straks spørgsmålstegn ved denne bankrådgivers kompetencer..-tja der sneg sig faktisk en hysterisk tåre ned af kinden på mig.. I hysteri og fortvivlelse over (måske) at måtte indse at MIT hus nok ikke bliver mit, bliver jeg enig med mig selv om at det sgu' da også er for dårligt at manden i mit liv ikke er mere værd....??§! Han ser fortvivlet på mig (han ved hvad der vil komme) og ser sig nødsaget til at forsvare sin mandighed med en sandhed han inderst inde ved udløser endnu mere hysterisk kæreste.. Han fortæller at han tidligere alene har fået lov at låne 800.000.... Og så går det op for mig hvem der er værdiLØS...............????!!!

I er velkomne til at bruge denne praksisfortælling i jeres pæd/KOL opgave...................!
Fortsat god onsdag.

Friday, March 30, 2007

Juhuu, hvor er du...?

Juhuu, hvor dælen er den der blog? Jeg var blevet væk fra min blog, og i to dage har jeg tåget hvileløst rundt i det store stygge virtuelle univers og ledt efter min blog.. Nu har jeg fundet den, efter råb om hjÆÆÆlp, der til sidst blev hørt af sød og rar med studine (Marie).. Og det var jo ret simpelt, havde simpelthen bare ledt det falske sted..-oh ak oh ve! Men nu har vi fundet hinanden igen, og må virkelig arbejde på vores forhold, da det har været en lidt for lang (kunst) pause.... Jeg hører P3, der skal man ringe ind med sine favorit hit(s) og bliver herefter dømt af andre lyttere om hvorvidt man har en god musiksmag......-rigtig god idé, er pludselig helt sikker på at folk vil ELSKE min, for jeg har seriøst god musiksmag!!! Har jeg god musiksmag? rating 1 - 10, med 1 som super ærgelig musiksmag, og 10 helt i top! Skriv evt også din egen top 5... (Denne leg afhænger selvfølgelig af at der en eller anden der ser min blog.............?!)

Her er min top 5:
1. Søs Fenger & Peter AG - Hvor end jeg går hen
2. James Morrison - Wonderful world
3. Bli' glad - Kærlighed til folket
4. The white stripes - doorbell
5. Love Shop - Sendt fra himlen